Børnebilletter for en 10’er mod FCN
Fans |
Af: DJ | 13. april 2023
Når Viborg FF spiller næste hjemmekamp mod FC Nordsjælland søndag den 23. april med kampstart klokken 14:00, så er det en perfekt mulighed for børnefamilier til at opleve topfodbold på Energi Viborg Arena.
Til kampen er børnebilletter nemlig sat ned til 10 DKK, og dermed kan børn under 16 år altså opleve Viborg FF i Mesterskabsspillet i 3F Superligaen for blot en 10’er. Der er også masser af aktiviteter for børn i fanzonen, som på dagen åbner allerede fra kl. 11:00.
Billetter til kampen købes som altid via billetter.vff.dk
Vær opmærksom på, at du ved indgangen skal kunne fremvise dokumentation for din alder (f.eks. sundhedskort), hvis personalet spørger efter det.