Fødselsdagsfest i fanzonen skærtorsdag
Den 1. april rundede Viborg Fodsportsforening 127 år. Det fejrer vi i fanzonen til pokalkampen mod AaB skærtorsdag, hvor der vil være fødselsdagsstemning med gratis kage til de første 127 gæster i fanzonen.
Fanzonen åbner skærtorsdag kl. 12:00, og alle grønne fans er velkommen til at varme op til kamp i fanzonen, som også kan benyttes i pausen af kampene af tilskuere på syd- og Folkebladstribunen. Der er også åbent i en time efter slutfløjt, hvor alle VFF’ere kan runde kampen af i fællesskab.
Masser af aktiviteter i fanzonen
De Superliga-spillere, som ikke er en del af kamptruppen på dagen, vil kigge forbi og skrive autografer i fanzonen, hvor der også vil være masser af andre aktiviteter i form af fartmåler, fodbolddart, fodboldtennis, bordfodbold, fodboldpool og meget mere.
Som altid vil der også være mulighed for at købe mad og drikke samt VFF-merchandise i fanzonen, ligesom der vil være god musik til at sørge for en festlig stemning. Skærtorsdag vil der i fanzonen være en foodtruck, hvor der kan købes lækre burgere.
Har du endnu ikke købt billet til pokalkampen mod AaB, så kan du gøre det nu via billetter.vff.dk – Sæsonkort giver også adgang til pokalkampe, så du kan med fordel købe et sæsonkort på abonnement fra kun 69 DKK pr. md. for voksne. Dermed får du også adgang til alle hjemmekampe i Mesterskabsspillet i 3F Superligaen.