Energi Viborg Arena er nu røgfri
Øvrigt |
Af: DJ | 13. februar 2023
Viborg Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg har besluttet, at Energi Viborg Arena skal være et røgfrit stadion. Rygezonerne under stadiontribunerne er derfor nu fjernet.
Beslutningen, som bakkes op af Viborg FF, er ifølge Viborg Kommnune taget på baggrund af byrådets sundhedsmål om, at andelen af unge rygere skal være halveret inden 2025, og at der skal være 20% færre rygere i alle aldersgrupper.
De nye regler er allerede trådt i kraft, og således vil man første gang opleve de nye, røgfri forhold fra mandag den 20. februar til forårspremieren imod FCM.
Der bliver inden årets første kamp sat skilte op med information om de nye regler ved ind- og udgange på stadion.