Julegaver uddeles til flere end 60 økonomisk trængte familier
Tirsdag d. 20. december inviteres flere end 60 økonomisk trængte børnefamilier ind på VFF’s træningsanlæg på Rughavevej. Her har familierne mulighed for at hente gratis julegaver til børnene i familierne.
Blandt de inviterede familier er ukrainske flygtninge og familier fra boligområderne, som er inviteret ind i samarbejde med Viborg Kommune. Derudover er der også inviteret en gruppe familier ind i samarbejde med Dansk Folkehjælp.
Initiativet er startet af Viborg FF gennem Team Grøn Energi samt Viborg Kommune og Dansk Folkehjælp, hvor den oprindelige plan var at uddele legetøj doneret af Jakks Pacific. Men sidenhen er flere og flere virksomheder kommet på banen med donationer, som har medført, at der kan uddeles julegaver til langt flere familier, end der oprindeligt var planlagt.
- Det er fantastisk, at vi nu er så mange, der vil være med til at gøre en fælles indsats for at sikre julegaverne til børn i familier, som virkelig har brug for en håndsrækning her op til jul. Jo flere vi er om indsatsen, jo flere familier kan vi hjælpe, siger Rasmus Ingeman, der er branding- og innovationschef i Viborg FF.
I skrivende stund er nedenstående virksomheder med til at donere julegaver til de økonomisk trængte børnefamilier:
Jakks Pacific
Hald Ege Mini Regnskov
Bach Gruppen
Viborg HK
Søster Lagkage
Jyske Bank
Sportigan
PH Grej
Tinghallen
Danske Bank
Viborg Svømmehal
VonFritz
Get2Sport
Såfremt flere virksomheder ønsker at være med til at donere julegaver til økonomisk trængte familier, så kan man kontakte branding- og innovationschef i Viborg FF, Rasmus Ingeman via mail