Folkeskole-familier inviteres gratis på stadion på fredag
Når Viborg FF tager imod FC Nordsjælland fredag aften, bliver nordtribunen fyldt med folkeskole-familier fra hele kommunen. I samarbejde med Viborg Kommune er familier med børn på en af kommunens folkeskoler således inviteret gratis ind til kampen med plads på nordtribunen.
I området under nordtribunen vil der desuden være aktiviteter for hele familien. Der vil blandt andet være mulighed for at få malet ansigtet i grønne og hvide farver, så man kan blive helt klar til at heppe på drengene inde på banen.
For at booke en af de gratis pladser skal man som forældre til et barn på en af kommunens folkeskoler følge instruktionerne i den besked, som er sendt rundt via Aula. Pladserne uddeles efter først-til-mølle-princippet, indtil nordtribunen er fyldt.
Det eneste kriterie for at komme ind er, at man kommer samlet som familie. Som minimum et barn under 16 år og en voksen.
Vi håber at se mange familier fra alle områder i hele Viborg Kommune!