Bogreception for Fortællingen om Fodsportsforeningen
Mange VFF’ere var lørdag eftermiddag mødt op til bogreception i BDO Loungen, hvor omdrejningspunktet var udgivelsen af den nye bog Fortællingen om Fodsportsforeningen.
Bogen er skrevet af tvillingerne Magnus Damsbo Søndergaard og Andreas Søndergaard, der igennem et stort kildearbejde og en lang række interviews med centrale personer fra klubbens omfangsrige historie har skabt en samlet fortælling om Viborg Fodsport Forenings første 125 år i ét kronologisk værk på mere end 500 sider.
Ved receptionen var det samtidig muligt at få signeret sit eksemplar af Fortællingen om Fodsportsforeningen af både bogens forfattere samt af nuværende og tidligere spillere i VFF. Publikum fik også mulighed for at høre Andreas og Magnus fortælle om hele processen fra idé til udgivelsen af bogen.
VFF sender en stor tak til forfatterne Magnus Damsbo Søndergaard og Andreas Søndergaard samt til Nørhaven i Viborg, der har trykket bogen, og til seemore.dk, der har stået for den grafiske tilrettelægning.
Har du endnu ikke sikret dig et eksemplar af bogen, så kan du gøre det her.