Info til sæsonkortholdere
Øvrigt |
Af: nk | 26. april 2021
Vi glæder os til at byde de grønne fans velkommen tilbage på Energi Viborg Arena, når Viborg FF tager imod FC Helsingør på fredag kl. 18.
Sæsonkortholdere er sikret en plads, og skal blot sørge for at have kortet fysisk eller på mobiltelefonen. Har man sæsonkort på abonnement, så skal man sikre, at seneste betaling er gået igennem.
Billetsalget til kampen åbner onsdag kl. 12 på http://billetter.vff.dk
Retningslinjer og praktiske informationer for alle tilskuere:
- Adgang kræver gyldigt coronapas* og ID - Læs mere om coronapas her.
- Der er krav om brug af mundbind fra ankomst til stadionmatriklen til den forlades igen. Undtaget er når man sidder ned på sin faste plads.
- Fælles for alle tilskuere er fortsat afspritning og afstand. Der skal være minimum et sædes afstand mellem alle siddende tilskuere.
*Krav om coronapas gælder ikke for følgende:
-Børn under 15 år.
-Personer, der af medicinske årsager ikke bør få foretaget en covid-19 test
-Personer, der som følge af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse ikke bør få foretaget en covid 19-test.