‘Do it at Home Challenge’ med Fællessekretariatet
I en svær tid med nedlukninger afholder Boligselskabernes Fællessekretariat en række forskellige kreative ’challenges’, som de unge mennesker primært i Houlkær, Ellekonebakken og Vestervang skal udføre derhjemme.
Senest har VFF også været en del af aktiviteterne, hvor der er blevet uddelt fodbolde, og så har Younes Bakiz på en video udfordret de unge mennesker i jonglering med bolden.
-Vi vil rigtig gerne hjælpe, hvor vi kan, og vi synes, det er en rigtig sjov aktivitet, som kan glæde nogle unge mennesker i en underlig tid. Vi deler adresse med Fællessekretariatet i den nye bygning på Rughavevej, så det har selvfølgelig været meget nærliggende for os at bidrage til deres aktiviteter. Der har været stor interesse for de forskellige ’challenges’, så vi er bare glade for at kunne bidrage, og så glæder jeg mig til at se, om der ikke er et par stykker, der kan give Bakiz kamp til stregen med jongleringerne, siger Rasmus Ingeman fra VFF.
VFF og Sport 24 sørgede for boldene, som blev uddelt af Fællessekretariatet.
Billede: Louise og Maria fra Fællesekretariatet og Pia fra Viborg FF.