3. Halvleg efter kampen
Når fredagens opgør mod Næstved bliver fløjtet af, så åbner vi igen i BDO Loungen for 3. Halvleg, hvor alle grønne fans og samarbejdspartnere er velkomne til at kigge forbi og runde kampen af i de efterfølgende timer.
Fredagens 3. Halvleg arrangeres i samarbejde med Zwei Grosse Bier Bar, som byder på et udvalg af deres signaturdrinks: Schiwasser, Flügel, Iscocktails og Jägerbombs, ligesom du har mulighed for at vinde et bord med køleskab på Zwei Grosse Bier Bar senere på aftenen.
Der sælges naturligvis også øl, sodavand, øvrige drinks og snacks i baren, og så kommer en VFF-spiller også op forbi og giver sit syn på kampen.
3. Halvleg varer frem til klokken 22, hvorefter vi opfordrer de tørstige til at fortsætte aftenen hos vores samarbejdspartnere i nattelivet: Zwei Grosse Bier Bar, Ølluminati, Bodega Skt. Hans, Sportspub Målet eller Latinerly.