Grønning tog det hele
Øvrigt |
Af: nk | 31. oktober 2019
Ved generalforsamlingen i Viborg FF er der tradition for uddeling af tre priser på baggrund af seneste sæson, og det blev med Jeppe Grønning som den helt store vinder.
Først fik Grønning tildelt 80 års kruset, som er spillernes egen pris, og gives for den bedste sportslige og kammeratlige indsats, inden anføreren også tog både titlen som årets Spiller og årets fighter. Det er første gang, han får titlen som årets spiller, mens fighterprisen blev vundet for femte år i træk.
Den imponerende stime på fem år er aldrig sket før i VFF-historien, og samtidig er det en tangering af rekorden på fem i alt, som Jakob Glerup hidtil har haft.
Stort tillykke til Jeppe Grønning med de flotte anerkendelser!