Frivillig i VFF: Klubben er en del af mig

Læs flere historier i VFF-avisen, som du finder online her

Poul Vognsen er VFF'er. Det har han været siden 1950'erne, og kærligheden og tilhørsforholdet til byens fodboldklub er ikke blevet mindre med årene. I dag er han én blandt mange frivillige, der hjælper til stadion for at få en kampdag til at hænge sammen. For at give noget igen til den klub, der har givet ham så mange oplevelser.

Han er opvokset i byen og har været viborgenser hele livet. I det meste af sit arbejdsliv var han ansat hos Nordea, hvor det blev til over 40 års tjeneste efterfulgt af syv år hos Midtjysk Reservedelslager, og efter han er gået på efterløn, så har han i dag en lille tjans som en form for vicevært hos Peter Larsen Kaffe et par dage om ugen – og så holder han sig også i gang med fodbolden. Oprindeligt er han fra en familie, der var meget engageret i gymnastik, så det var først i de tidlige teenageår, at han for alvor fik smag for fodbolden. Men den smag har varet ved lige siden. 75-årige Poul Vognsen startede hos Viborg FF på Kirkebækvej i 1959, og har været en del af klubben lige siden.

Selvom talentet ikke rakte til en plads på klubbens førstehold, så har han trukket den grønne trøje på over 1000 gange lige fra sin første tid som ynglingespiller, senere som senior på serieholdene og nu som old boys-spiller. Fodbolden har altid fyldt meget, og især fællesskabet har givet så mange oplevelser. Udover selv at være aktiv, så har Vognsen også været både træner og holdleder for flere forskellige VFF-hold tilbage i 1970'erne.

-VFF er en rigtig stor del af mit liv, og har været det i mange år. Der har altid været et godt socialt fællesskab, og klubben har altid betydet meget for mig. Old boys-holdet mødes jeg jo jævnligt med i dag, og det betyder da meget, at man holder relationerne ved lige igennem så mange år.

Udover old boys-kampe og træning, så er Poul Vognsen også fast inventar hos Viborg FF, når der spilles hjemmekampe på Energi Viborg Arena. Her er han en del af det faste hold af frivillige kræfter, der får tingene til at hænge sammen på en kampdag, hvor mange opgaver skal passes for at gøre oplevelsen for de mange tilskuere og arbejdende folk så god som muligt. I godt og vel 15 år har han været billetkontrollør ved indgangene, og de seneste tre sæsoner har han også med jævne mellemrum hjulpet til i modtagelsen ved presseindgangen.

-Først og fremmest gør jeg det jo, fordi jeg er glad for klubben og fodbold interesserer mig rigtig meget. VFF er en vigtig del af mit liv, og eg kan jo ikke forestille mig et liv uden VFF, og når man kan give lidt igen for alle de oplevelser, man har fået igennem årene, så vil jeg selvfølgelig gerne gøre det.

-Fodbold kan samle folk, og en stor del af mit netværk er skabt gennem VFF. Det synes jeg er fantastisk at tænke på. Efter jeg er blevet alene, så har jeg også for alvor fået bekræftet, hvor stærkt et bånd man har fået knyttet til mange mennesker via fodbolden i VFF.

Når klubben har fyldt så meget igennem så mange år, så er der også mange minder at tænke tilbage på, og selvom hukommelsen ikke bliver bedre med årene, så er der stadig oplevelser, der står klart i erindringen hos Poul Vognsen. Han husker blandt andet tilbage på arvefjendeopgørene mod Skive, som dengang kunne trække 10.000 tilskuere, og videre til store oplevelser i nyere tid, hvor pokaltriumfen i år 2000 står som den største af dem alle. –Det er jo dejligt at tænke tilbage på, at man fik den oplevelse med, konstaterer han.

Og selvom et langt liv med VFF jo ikke er lutter positive oplevelser, så har sportslige nedture ikke ændret på forholdet til klubben. Ej heller selvom det ikke blev til oprykning i den forgangne sæson.

-I sport går det op og ned, og det er også det, der gør det så spændende. Jeg tror altid på, at det går klubben godt, og jeg er da også helt overbevist om, at vi rykker op igen, men uanset hvad, så svigter jeg aldrig VFF.