Talent
U13 var til lærerigt stævne i Tyskland
- Detaljer
- Skrevet af: DJ
- Kategori: Talent
I weekenden i uge 20 var U13 til et lærerigt stævne i Northeim i Tyskland, hvor der blev spillet kampe mod modstandere som Eintracht Braunschweig, Arminia Bielefeld og NEC Nijmegen.
- Det var et meget lærerigt stævne, hvor kampformatet var lidt atypisk, da kampene kun varede 20 minutter. Det var meget lærerigt, da flere af vores modstandere spillede meget direkte på grund af de korte kampe, siger Mikkel Heibøll, der er cheftræner for U13.
- Drengene havde en rigtig god tur, hvor fællesskabet var i højsædet. Niveauet til stævnet var rigtig godt, og der blev spillet en masse kampe, som resulterede i både sejre, uafgjorte og nederlag for drengene.
VFF tildelt 3 stjerner i DBU’s klublicenssystem for ungdom
- Detaljer
- Skrevet af: DJ
- Kategori: Talent
DBU har netop offentliggjort de nyeste bedømmelser i klublicenssystemet for ungdoms- og talentarbejdet i de danske klubber, og Viborg FF er blevet tildelt 3 stjerner og en samlet placering som nummer 16 i Danmark.
Samme placering og antal stjerner blev Viborg FF tildelt ved forrige bedømmelse, der blev offentliggjort i 2022, men på den procentuelle score er VFF steget fra 53,22% til 56,35%. Placeringen som nummer 16 betyder, at VFF’s U19- og U17 hold skal spille i U19- og U17 Divisionen i sæsonen 2024/2025 og formentligt også i 2025/2026 afhængigt af, hvordan DBU vælger turneringsstrukturen for ungdomsrækkerne til den tid.
Talentchef i VFF, Mads Holm, har følgende kommentarer til den nye bedømmelse:
- Bedømmelsen er nogenlunde, som vi havde regnet med. Vi er steget med lidt over tre procentpoint, og vi er på sporet, men vi er selvfølgelig ikke, hvor vi ønsker at være på sigt, siger talentchefen og fortsætter:
- Man skal huske, at den bedømmelse, der kommer nu, primært er lavet ud fra en auditering tilbage i efteråret 2022 samt et genbesøg fra DBU i efteråret 2023. Det er vigtigt for os at pointere, at VFF Talent var et andet sted dengang, end vi er i dag, og at det store arbejde, og de investeringer, der er foretaget i talentafdelingen igennem det seneste års tid først tages med i den bedømmelse, som kommer i 2026.
- Talentudvikling er en langsigtet investering, og det arbejde, vi har lavet inden for det seneste år, og det arbejde, vi laver fremadrettet, skulle gerne udmønte sig i en højere score i 2026. Her har vi en målsætning om at nå en score på 65%, og så håber vi, at det er nok til, at vi får en placering i top14 blandt de danske klubber.
- At nå de 65% er et meget ambitiøst mål, da det kræver, at vi løfter os med næsten 9%, hvilket er rigtig meget på dette niveau. Men det er nu engang også vigtigt at fastslå, at scoren ikke er det vigtigste. Det er derimod det gode arbejde, vi udfører i klubben hver eneste dag, afslutter Mads Holm.
U19 og U17 sejrede med 3-2 over AB
- Detaljer
- Skrevet af: DJ
- Kategori: Talent
Både U19 og U17 sejrede med cifrene 3-2 mod AB i weekenden. Det var ottende sejr i træk i Divisionen for U19, mens U17 nu er på fem sejre på stribe i U17 Divisionen.
U19: Viborg FF – AB 3-2
3-2 Tekin Sinan Abdulovski
3-1 Mads Kristian Haas Jørgensen
2-1 Tobias Hageltorn
2-0 Mads Kristian Haas Jørgensen
1-0 Carl Carøe Nygaard
- Drengene kom flyvende fra start og fik kombineret sig flot gennem AB defensiven, og allerede efter 9 minutter var vi foran med 2-0. De første 10-15 minutter var tæt på perfekte, og spillet flød utrolig godt.
- I 2. halvleg scorede AB tidligt, og herfra måtte vi virkelig tage arbejdshandskerne på og hive en god arbejdssejr hjem. Det var en god indsats af drengene, der arbejdede hårdt, selvom tingene ikke altid spillede, siger Lasse Broberg, der er cheftræner for U19.
U17: Viborg FF – AB 3-2
3-2 Mathias Sommer
3-1 Adam Kleis-Kristoffersen
2-1 Adam Kleis-Kristoffersen
1-1 Lasse Søndergaard
0-1 Christian Holm Nielsen
- Vi starter virkelig godt og dominerer gæsterne i alle faser. Det var en fremragende første halvleg, men vi må også erkende, at AB var bedst efter pausen, lyder det fra U17-chef Kenneth S. Kristiansen.
VFF Talent søger fysisk træner
- Detaljer
- Skrevet af: nk
- Kategori: Talent
Træder du ind i Viborg FF, bliver du en del af en talentafdeling og klub i stor udvikling, hvor vi hver dag arbejder for at realisere menneskelige potentialer. Du vil opleve en talentafdeling, der arbejder som ét fællesskab, hvor sparring på tværs af årgange er en stor del af dagligdagen, og hvor vi forpligter os til at bidrage til hinandens udvikling.
Primære arbejdsopgaver:
- Periodisering, træningsplanlægning ifm. fodboldtræning
- Periodisering og afvikling af fysisk træning, herunder styrketræning og fysiske tests
- Monitorering af træningsdata/load management
- Implementering af individuelle fysiske planer
- Indgå i og bidrage til tværfagligt samarbejde med trænerteams, fysioterapeuter, mental træner osv.
- Sikre uddannelse gennem vejledning om kost og træning
- Deltage i forskellige mødeaktivitet, herunder ugentlige møder med trænerteams, fysioterapeuter
- Deltagelse i afvikling af kampe
Vi ser gerne at du:
- Som minimum har en bachelor i idræt
- Har erfaring fra elite- eller subelite-fodbold
- Har gode sociale kompetencer og kan indgå i relationer med unge mennesker
- Taler og skriver flydende dansk
Vi tilbyder:
- Fuldtidsstilling
- En fleksibel og varierende arbejdsuge
- En ambitiøs og udviklingsorienteret arbejdsplads
- Pensionsordning
- Personaleforening
- Frokostordning
- Løn i henhold til kvalifikationer
- Et arbejdsmiljø med rig mulighed for sparring og udvikling
Er du vores nye fysisk træner?
Send din ansøgning, dit CV og uddannelsesbeviser til Head of People & Culture Camilla Goul på
Tiltrædelse ideelt den 1. juli.
Vi behandler alle indsendte ansøgninger fortroligt og deler ikke dine personlige oplysninger med tredjeparter uden din tilladelse.
Tredje sejr i træk for U17
- Detaljer
- Skrevet af: nk
- Kategori: Talent
Både U19 og U17 hentede tre point mod Næstved IF i weekenden:
U19: Viborg FF – Næstved IF 4-1
1-0 Mads Kristian Jørgensen
1-1 Mustafa Salah
2-1 Mads Kristian Jørgensen
3-1 Mads Kristian Jørgensen
4-1 Hassan Dahir
Rødt kort: Viktor Hjorth
-Jeg er rigtig stolt af det, der blev leveret af drengene. Vi fik lidt modgang med det røde kort, men reaktionen var forbilledlig, og vi leverede virkelig varen i anden halvleg, hvor kampen blev afgjort, lyder det fra Lasse Broberg, cheftræner for U19.
U17: Viborg FF – Næstved 3-1
1-0 Lasse Søndergaard
2-0 Nicklas Pedersen
2-1 Wiktor Dudczyk
3-1 Adam Kleis-Kristoffersen
-Det var et lidt blandet indtryk, synes jeg. Det var til tider en rodet kamp, hvor vi ikke helt lykkedes med vores plan, men det vidner også om kvalitet at vinde på en dag, hvor det hele ikke kører rent spillemæssigt. Det er heldigvis lidt kendetegnende for vores hold, der lige nu er inde i en god periode, sagde U17-chef Kenneth S. Kristiansen.