Optakt: Info og stats før VFF-BIF
Viborg FF – Brøndby IF
Søndag 21. juli klokken 18:00
Energi Viborg Arena
Kampen vises på TV3+ og Viaplay
I sæsonens første kamp tager Viborg FF imod Brøndby IF. Inden sidste spillerrunde af den seneste sæson, var Brøndby IF placeret på 1. pladsen i 3F Superligaen, men efter et nederlag mod AGF i sidste runde blev det ikke til guld, men sølvmedaljer til de gulblusede. Viborg FF endte på ottendepladsen i sidste sæson.
Spillerfokus
Kun tre spillere blev noteret for flere succesfulde driblinger end Isak Jensen i den seneste sæson i 3F Superligaen (59 vellykkede driblinger ud af 95 forsøg). Det giver ham en succesrate på 62%, hvilket var det næsthøjeste blandt alle de spillere i ligaen, der minimum havde 30 driblinger.
Brøndby IF’s målmand Patrick Pentz forhindrede 6.1 mål i den seneste sæson i 3F Superligaen baseret på Expected Goals-statistik, og det tal er det højeste for en Brøndby-keeper siden sæsonen 2016-17, hvor Frederik Rønnow forhindrede 7.4 mål.
Vinkler på kampen
Otte af Viborg FF’s seneste 10 scoringer mod Brøndby IF er scoret i anden halvleg. De seneste tre scoringer er desuden scoret efter 75 minutters spil.
Viborg FF spiller gerne bolden op langs jorden frem for at sparke langt. 1701 gange sparkede de grønblusede langt i den sidste sæson, hvilket var tredjefærrest af alle hold.
Gennem sidste sæson har VFF-spillerne kastet sig ned for at blokere en afslutning 135 gange, og det var det højeste blandt alle hold i 3F Superligaen.
Karantæner
Viborg FF: Ingen
Brøndby IF: Ingen
Seneste møder:
10.03.24 VFF-BIF 1-2
08.10.23 BIF – VFF 1-0
21.05.23 VFF – BIF 1-1
02.04.23 BIF – VFF 0-3
13.11.22 BIF – VFF 0-2
Kilder: Opta og Superstats.dk