VFF forhandler om salg af Friis
Sport |
Af: nk | 03. november 2023
Viborg FF er i konkrete forhandlinger med en klub om et salg af Jacob Friis, og derfor har cheftræneren fået fri i dag. I stedet varetages træningen af Jakob Poulsen.
-Vi har gennem de seneste uger haft en dialog med Jacob Friis omkring hans fremtid, og han har meddelt os, at han ønsker at forfølge muligheden for en ny udfordring. Derfor er det vores konklusion, at han ikke skal være her i dag, og vi i stedet sætter Jakob Poulsen i spidsen for træningen frem mod kampen på søndag. Det er altafgørende for os, at alle vores medarbejdere har 100% fokus på opgaverne i Viborg FF, siger sportschef Mads Agesen.