VFF tog sejren i sæsonpremieren
VFF åbnede søndag eftermiddag sæsonen mod AaB på en solbeskinnet Energi Viborg Arena. Gæsterne lagde ud med et aggressivt pres, hvilket kastede en mindre håndfuld afslutninger af sig, som Lucas Lund dog håndterede uden problemer.
I det 11. minut var de Viborgs tur til at vise tænder, da Christian Sørensen spillede Grot fri på kanten af det lille felt, men AaB-keeper Posavec fik fingrene på. Kort efter var Clint Leemans tæt under mål centimeter fra at dirigere et indlæg fra Sørensen i nettet. Få minutter senere måtte samme Leemans se stolpen stå i vejen for en afslutning fra distancen.
Som minutterne gik fik VFF´erne generelt bedre fat i tingene. Meget af spillet foregik på AaB´s banehalvdel, og i det 27. minut burde Jakob Bonde have bragt De Kløvergrønne i front. AaB´s målmand clearede en bold lige ud i fødderne på Bonde, men få meter fra mål sendte han sin afslutning over.
Op til pausen bølgede spillet en del frem og tilbage, men Viborg var fortsat mest chanceskabende. I det 42. minut kom forløsningen. Christian Sørensen sendte et hjørnespark i feltet, og her kom Mads Lauritsen højest pandede sikkert Viborg i front.
Anden halvleg var kun 2 minutter gammel, da Jeppe Grønning fik stadion op af stolene med en følt indersideafslutning, som kun overliggeren forhindrede i at realisere en 2-0-scoring. Generelt holdt Viborg fast i det gode takter, og i lange perioder havde AaB svært ved at komme ud af eget felt.
Med 20 minutter igen var det Daniel Anyembes tur til at se sig slået af træværket, da han fra en spids vinkel sendte et indlæg i feltet som via en AaB-fod tog indersiden af stolpen. AaB var sjældne gæster i Viborgs ende, men i det 75. minut fik de tilkæmpet sig et hjørnesparket. Viborg-defensiven fik kun halvklaret og på kanten af feltet endte bolden for fødderne af Anders Hagelskær, der via stolpen sparkede udligningen i nettet.
I kølvandet på udligningen skruede AaB kraftigt op for presset, og i minutterne efter var gæsterne mere end en gang tæt på at komme til åbne scoringschancer. VFF´erne lod sig dog ikke kue. I det 85. minut blev Tobias Bech sendt afsted i kontraløb. Den letbenede kantspiller drev bolden frem til feltet, hvor han tog et signaturtræk ind i banen, og køligt sparkede VFF på 2-1.
Dramaet var dog ikke slut. I overtiden trak Mads Lauritsen nødbremsen eget i feltet efter er boldtab, hvilket resulterede i Lauritsens andet gule kort og et straffespark til AaB. Iver Fossum stod for eksekveringen, men Lucas Lund viste storspil og pillede forsøget til stor jubel. Nærmere en scoring kom AaB ikke, så efter 94 minutters spil var en premieresejren en realitet
Viborg FF- AaB 2-1
1-0 Mads Lauritsen (42.)
1-1 Anders Hagelskær (75.)
2-1 Tobias Bech (85.)
Indskiftninger
Ibrahim Said for Marokhy Ndione (55.)
Tobias Bech for Justin Lonwijk (70.)
Jan Zamburek for Clint Leemans (70.)
Zan Zaletel for Ibrahim Said (90.)
Kort
Gult: Tobias Bech, Jeppe Grønning
Rødt: Mads Lauritsen
Tilskuertal
4681