VFF lejer kantspiller i AGF
Viborg FF henter kantspilleren Magnus Kaastrup i AGF på en lejeaftale for resten af året.
-Magnus er en rigtig spændende, ung offensivspiller, som kan dække flere af de forreste positioner. Han er en pågående type, der har god fart, en dygtig dribler og sparker godt med begge ben.
-Vi har en forventning om, at han kan komme ind og bidrage til vores offensiv med det samme, og vi ser frem til at se ham i den grønne trøje, siger sportschef Jesper Fredberg.
Den 19-årige offensivspiller har optrådt 17 gange for AGF, og var i sidste sæson udlejet til Dortmund II, hvor det også blev til 17 kampe. Kaastrup har desuden 34 u-landskampe for Danmark.
-Jeg synes, det er en rigtig god mulighed for mig for at komme ud at spille. Det er en stor klub, der ligger godt til i 1. division, og jeg har fået et godt indtryk af det hele. Jeg kender i forvejen nogle af folkene i staben, der tidligere har været i AGF, og så er Jacob Neestrup også en af grundene til, at jeg valgte Viborg. Han tror på mig, og han er en sindssygt dygtig træner, som jeg kun har hørt positivt om, siger Kaastrup.
Kaastrup får trøjenummer 18 i VFF.