Tre unge rykkes i førsteholdstruppen
Sport |
Af: nk | 14. august 2020
Når spillertruppen møder ind til sæsonens første træning senere fredag formiddag, så vil tre af truppens yngste nu være en fast del af førsteholdstruppen i VFF.
Det gælder for de to 17-årige Sofus Berger og Mads Søndergaard, der begge fik en del spilletid i slutningen af sidste sæson, og så har den 19-årige målmand Mads Knügle forlænget sin aftale, så han således også er en del af førsteholdet i den kommende sæson.
Sofus Berger og Mads Søndergaard er fortsat i gang med gymnasiel uddannelse, og vil derfor få tilpasset træning og skolegang.