Nykredit viser med glæde Skanlux Lounge frem til sine forbindelser
Platinpartner Nykredit bruger sine adgange til den nye premium lounge Skanlux Lounge til at invitere forretningsforbindelser til en særlig fodboldoplevelse.
Eksklusivt, lækkert og tilpas intimt.
Sådan beskriver Peter Mousing, erhvervskundechef hos VFFs platinpartner Nykredit, den nye Skanlux Lounge, der er beliggende på førstesalen på Bach Gruppen Tribunen.
Nykredit har fire adgange til loungen til hver hjemmekamp. Tilstedeværelsen i loungen giver dem synlighed som virksomhed, og så er det også en god mulighed for at invitere kunder, samarbejdspartnere eller potentielle kunder på en god oplevelse.
”Det er en god måde at mødes med dem på i nogle hyggelige, lækre og også afslappende omgivelser. Og så er der jo mange, der deler en interesse for fodbolden. Vi har mange gode eksempler, hvor vi har fået noget godt ud af det, også forretningsmæssigt. Så vi viser med glæde loungen frem til vores kunder og relationer,” siger Peter Mousing, erhvervskundechef Nykredit Viborg.
”Det må godt være noget, man går og glæder sig til”
Skanlux Lounge er åben til hver hjemmekamp. Her bliver gæsterne budt velkommen med bobler to timer før kampstart og nyder herefter en lækker treretters menu skabt til anledningen med tilhørende vinmenu.
Peter Mousing fremhæver blandt andet, hvordan loungen er indrettet til at skabe nye forbindelser, og at de runde borde giver god mulighed for at lære nye relationer at kende.
For Nykredit er det vigtigt at bakke op om det, de kalder et af områdets stærkeste erhvervsnetværk. Det forsøger de blandt andet at gøre ved at planlægge deres relationers besøg et stykke frem i tiden og invitere dem i god tid til kampene.
”Det må godt være noget, man går og glæder sig til. Og det kan vi som partner jo også godt bidrage til. At de kommende gæster fortæller til deres netværk: ”Vi er inviteret i Skanlux Lounge af Nykredit og skal have en fed oplevelse”. På den måde kommer der jo også potentielle nye samarbejdspartnere for VFF ved, at vi i fællesskab giver dem en god oplevelse,” siger Peter Mousing.
Vil du også opleve Skanlux Lounge? Kontakt Mie Olesen på