Viborg Bryghus flytter ind på stadion
Viborg FF indgik tidligere på året et stort samarbejde med DRINX som ny leverandør af blandt andet øl og vand til Energi Viborg Arena.
Denne aftale muliggør skiftende sortiment til gavn for gæsterne på stadion, og fra på søndag ser vi frem til at supplere de eksisterende drikkevarer med lokal øl, når vi byder Viborg Bryghus indenfor på Energi Viborg Arena.
I samarbejde med DRINX er Viborg FF og Viborg Bryghus klar med en ny ølbar under Folkebladstribunen, hvor der kan købes de to Viborg Bryghus-varianter Obersten og Latinerhaven.
-Hele vores koncept går ud på at sælge helhedsoplevelser, så for os er det kun naturligt, at Viborg Bryghus også er en del af stadion i Viborg. Vi håber på, at det kan være med til at skabe endnu bedre rammer og endnu bedre oplevelser for tilskuerne på Energi Viborg Arena, siger Tommy Toft, direktør hos DRINX.
Der vil være åben gennemgang under tribunerne mellem Syd og Øst, så fans på Sydtribunen også kan gå til Bryghusets bar.
Skål!