VFF og DAHL Advokatfirma fortsætter samarbejdet
DAHL Advokatfirma i Viborg har forlænget sin samarbejdsaftale med Viborg FF, og fortsætter som sølvpartner i VFF-netværket i de kommende to år.
-Vi er glade for at forlænge vores aftale, og fortsat være en del af VFF-netværket. Vi vil gerne bakke op om klubben, og så synes vi, der er et rigtig stærkt erhvervsnetværk, som vi også kommer til at øge vores aktiviteter omkring i løbet af de kommende år, siger Christoffer Belmann fra DAHL Advokatfirma.
Hans ord suppleres af kommerciel chef i Viborg FF, Rasmus Ingeman, som ligeledes er glad for forlængelsen:
-Det er vigtigt for os, at vi har byens store virksomheder med på holdet, og er selvfølgelig meget glade for, at vi kan fortsætte samarbejdet med DAHL Advokatfirma. Opbakningen har stor betydning, og vi ser frem til at være med til at aktivere DAHL’s sponsorat i vores netværk i de kommende år.
Du kan læse mere om DAHL Advokatfirma på dahllaw.dk