Billetinfo til FCM-kampen
Sæsonens første hjemmekamp spilles på lørdag den 31. juli kl. 16, hvor FCM gæster Energi Viborg Arena.
Der er fortsat en række restriktioner, som vi kender dem fra seneste sæson, og det betyder, at der stadig vil være begrænset kapacitet på tilskuerpladserne til kampen. Til den kommende kamp vil vi have kapacitet til ca. 4000 tilskuere.
Ligesom i seneste sæson vil pladserne derfor være forbeholdt sæsonkortholdere og partnere. I praksis betyder det, at alle sæsonkortholdere er garanteret en plads, så skal du være sikker på at være en del af derbykampen, så bestil dit sæsonkortabonnement nu. Priserne starter ved kr. 59,- pr. måned.
Partnere kan afhente billetter til kampen fra tirsdag den 27. juli klokken 10.
Resterende billetter vil blive sat til salg i løssalg torsdag den 29. juli klokken 10.
>> KØB SÆSONKORT PÅ ABONNEMENT HER
Til den efterfølgende hjemmekamp fredag den 13. august vil der blive åbnet yderligere op. Nærmere info herom senere.