Køb billet til udekampen i Randers for 50 DKK
Viborg FF og Randers FC har indgået en billetaftale, således billetter til udebaneafsnittene til klubbernes to indbyrdes opgør i kvalifikationsspillet i denne sæson blot koster 50 DKK. Dermed kan VFF-fans købe billet for blot 50 DKK til udebaneafsnittet til kampen i Randers, der spilles onsdag den 15. maj med kampstart klokken 18:00.
Som altid arrangerer vi også bustur til kampen, og vil du med på turen, så kan du købe billet inklusiv bustur for 150 DKK.
Uanset om du kører selv eller vil med bussen, så kan du nu købe billet til udekampen i Randers via billetter.vff.dk.
Klik ind og vælg udebanetur til Randers, og derefter vælger du ved bestilling, om du ønsker at køre selv, eller om du ønsker billet inklusiv bustur.
Bussen kører fra Eksercerpladsen klokken 16:15 på dagen. Sørger du selv for transporten til Cepheus Park i Randers, så skal du indstille GPS’en til Viborgvej 92, 8920 Randers.
Gratis udebanetur for sæsonkortholdere og billetabonnenter med over 65% i udnyttelse
En af fordelene for sæsonkortholdere og fans med billetabonnement er en invitation til at komme gratis med på en udvalgt udebanetur i sæsonen, og det er i år udekampen mod Randers FC.
Så hvis du har et sæsonkort eller billetabonnement, som har været gældende til min. 5 hjemmekampe i denne sæson, og du samtidig har en udnyttelsesgrad på dit kort eller abonnement på over 65%, så har du modtaget en mail fra VFF med en rabatkode, som kan benyttes til at booke en gratis plads på turen.
Har du mod forventning ikke modtaget en mail med en rabatkode, eller har du spørgsmål, så kan du kontakte VFF på mail via