Kom til 3. halvleg efter pokalkampen
Fans |
Af: DJ | 08. november 2022
Når torsdagens pokalbrag er slut, er der 3. Halvleg i BDO Loungen, hvor alle grønne fans har mulighed for at runde årets sidste hjemmekamp og et flot 2022 på Energi Viborg Arena af med lidt at drikke.
Som tak for flot opbakning på Energi Viborg Arena gennem året vil prisen på fadøl til 3. Halvleg blot være 25 DKK, hvor normalprisen er 45 DKK.
Der kan også købes forskellige drinks for 60 DKK, ligesom der kommer en DJ og sørger for en festlig stemning med god musik.
Baren er åben med øl og drinks frem til kl. 23:00. Der modtages kun MobilePay- og dankortbetaling.