Nederlag mod Vejle Boldklub
Søndag eftermiddag gæstede Vejle B Energi Viborg Arena i sæsonens sidste hjemmekamp. Opgøret fik en noget rodet start, hvor begge mandskaber kæmpede med at finde skarpheden i pasningerne. Det betød også, at scoringschancerne lod vente på. Først i det 12. minut åbnede Vejle ballet. En løs bold faldt ned for fødderne af German Onugkha midt i Viborgs felt, men stærk aktion fra Lucas Lund holdt bolden ude af nettet.
Som minutter gik, begyndte også VFF´s offensiv at bide fra sig. I to omgange sendte en velspillende Asker Beck kuglen snært forbi, og efter 24 minutter var det kun en blokering i det lille felt, der forhindrede Jeppe Grønning i at omsætte et klumpspil i feltet til en 1-0-scoring.
Op til en pause fik Poulsens tropper opbygget et solidt spilovertag. Angrebene bølgede ned mod Vejles felt, hvor både Renato Jr. og Asker Beck bød sig til med stærke afslutninger. Ind ville bolden dog ikke, og i halvlegens overtid lynede Vejle i modsatte ende. Et hjørnespark endte for panden af en helt blank Stefan Velkov, der uden tøvede pandede de rødklædte gæster i front.
Viborgenserne tog spilovertaget med ud efter pausen. En håndfuld giftige indlæg blev pumpet i feltet, men gang på gang lykkedes et hårdt fightende Vejle-forsvar med at stange bolden væk.
I det 65. minut brændte det for alvor på for gæsterne, da Srdjan Kuzmic kom først på et hjørnespark ved bagerste stolpe. Desværre for VFF hev Igor Vekic i Vejle-målet en fantomredning frem ud af ærmet, og kom også over returbolden, inden Jeppe Grønning kunne sparke den i kassen.
Efterhånden som slutfløjt nærmede sig blev udeholdet trykket længere og længere tilbage i banen. Bortset fra et par sporadiske forsøg fra distancen, kom de grønblusede dog aldrig for alvor tæt på en udligning, så efter 97 minutter måtte Grønning og co. indkassere forårets andet hjemmebanenederlag.
Viborg FF-Vejle B 0-1
0-1 Stefan Velkov (45+1)
Startopstilling
Lucas Lund - Manuel Mbom, Daniel Anyembe, Stipe Radic, Srdjan Kuzmic - Asker Beck, Jeppe Grønning, Thomas Jørgensen - Serginho, Renato Jr., Isak Jensen
Indskiftninger
Yonis Njoh for Serginho (68.)
Anosike Ementa for Jeppe Grønning (68.)
Justin Lonwijk for Thomas Jørgensen (81.)
Mads Søndergaard for Asker Beck (81.)
Charly Nouck for Srdjan Kuzmic (90+1)
Tilskuertal
6136