VFF tog anden sejr i streg
Fredag aften var der sjællandske gæster på Energi Viborg Arena, da VFF tog imod FC Nordsjælland. I de første minutter så Poulsens tropper ikke meget til bolden. De sortklædte gæster sværmede om det viborgensiske felt, og efter 14 minutter gik den ikke længere for de grønblusede. En dribletur fra Sindre Walle Engeli kulminerede med at nordmanden trykkede af fra kanten af feltet, og via Nicolas Bürgys lår gik bolden i nettet til 1-0.
Efter scoringen kom VFF´erne bedre med og fik også spillet sig frem til en håndfuld lovende situationer. I det 28. minut fik Isak Jensen tilkæmpet sig et hjørnespark. Det tog Serginho, og med et præcist indlæg mod forreste stolpe fandt han Stipe Radic, der sikkert stangede sit første Superliga-mål i kassen.
Udligningen gav viborgenserne blod på tanden. Først tvang Isak Jensen FCN-keeper Andreas Hansen ud i fuld længde med et drilsk langskud, inden det få minutter senere Renato Jr.´s tur til at udfordre gæsternes defensiv. Med tre mand i ryggen modtog brasilianeren i gæsternes feltet og vendte rundt, inden han bankede 2-1-scoringen i nettet.
VFF´erne var slet ikke færdige. I første halvlegs overtid stak Magnus Westergaard Isak Jensen alene igennem, hvilket kantspilleren kvitterede for ved at curle midtjyderne på 3-1.
FC Nordsjælland pressede højt fra anden halvlegs start, men et solidt Viborg-forsvar holdt gæsternes chancer på et minimum. I modsatte ende fortsatte den grønblusede offensiv med at true. Specielt Isak Jensens hurtige fødder gav gæsterne problemer og mere end en gang var det kun marginaler, der stod i vejen for, at Jensen kunne blive dobbelt målscorer.
Som halvlegen skred frem, fik FCN gradvist mere og mere boldbesiddelse. I perioder havde De Kløvergrønne svært ved at komme ud af eget felt, men bortset fra et enkelt langskud, som Oscar Hedvall tog sig af, blev gæsterne ikke for alvor blive farlige.
Op til slutfløjt skruede det sortklædte udehold helt op for presset. I lang tid lykkedes det at holde bolden ude af nettet, men med 4 minutter igen kom reduceringen, da Lucas Hey prikkede et hjørnespark ind bag Oscar Hedvall. Tættere på en udligning kom gæsterne ikke, så efter 4 minutters overtid kunne Jeppe Grønning og co. tage 3 velfortjente point med hjem.
Viborg FF-FC Nordsjælland
0-1 Sindre Walle Engeli (14.)
1-1 Stipe Radic (28.)
2-1 Renato Jr. (39.)
3-1 Isak Jensen (46.)
3-2 Lucas Hey (86.)
Startopstilling
Oscar Hedvall-Manuel Mbom, Stipe Radic, Nicolas Bürgy, Daniel Anyembe-Magnus Westergaard, Jeppe Grønning, Thomas Jørgensen-Serginho, Renato Jr., Isak Jensen
Indskiftninger
Renato Jr. for Anosike Ementa (56.)
Jakob Vester for Serginho (56.)
Justin Lonwijk for Thomas Jørgensen (56.)
Charly Nouck for Magnus Westergaard (82.)
Kort
Gult: Serginho, Renato Jr.
Tilskuertal
6290