Udebanetur til Sønderjylland på søndag
Næste kamp i 3F Superligaen spilles på udebane mod oprykkerne fra Sønderjyske Fodbold på søndag, hvor der er kampstart klokken 14:00 på Sydbank Park.
Tilmelder du dig vores udebanetur, så får du både bustur og kampbillet for 249,- for voksne og for 219,- for børn u. 15 år. Bussen kører fra Eksercerpladsen klokken 11:00 på dagen.
Tilmeld dig turen via billetter.vff.dk
Sidste frist for tilmelding til vores udebanetur til kampen er fredag den 30. august kl. 8:00.
Hvis du hellere selv vil stå for transporten til kampen, så skal billetter til udebaneafsnittet købes direkte hos Sønderjyske Fodbold via shop.soenderjyskefodbold.dk
Tilmeld dig også udebaneturene til Horsens og Vejle
Allerede onsdag i næste uge spiller vi igen på udebane, når vi møder AC Horsens i Oddset Pokalen, og du kan også allerede nu tilmelde dig udebaneturen til kampen.
På den anden side af pokalkampen og landsholdstermin venter endnu en udebanekamp, hvor det gælder Vejle Boldklub i Nørreskoven søndag den 15. september, og der er også åbnet for tilmelding til udebaneturen til den kamp.