Billetabonnenter kan nu hente billet til OB-kampen
Har man billetabonnement til Viborg FF’s hjemmekampe, så kan man nu logge ind på billetter.vff.dk og booke sin billet til sæsonens sidste hjemmekamp, der spilles mod OB lørdag den 25. maj med kampstart klokken 15:00.
Har man ikke et billetabonnement, så kan billetter til kampene købes fra på onsdag klokken 10:00.
Om billetabonnement
Et billetabonnement giver adgang til at trække en billet til alle hjemmekampe i 3F Superligaen og Oddset Pokalen mod betaling af et fast beløb hver måned. Prisen for billetabonnement er 79 kr./md. for voksne og 39 kr./md. for børn u. 16 år.
Med billetabonnement er der først reserveret en plads til dig på Energi Viborg Arena, efter du har trukket din billet. Du har altså ikke automatisk en fast plads på stadion, som du har med et sæsonkortabonnement. Til gengæld har du større fleksibilitet, da du vælger din plads fra kamp til kamp. Dermed kan du vælge at stå med vennerne på Syd til en kamp og sidde på Folkebladstribunen med familien til den næste kamp.