Fanzone fra 16:00 og 3. halvleg efter slutfløjt
Når vi tager imod FCM på Energi Viborg Arena fredag aften, så er der også masser af aktiviteter både før og efter kampen. Vi starter allerede klokken 16:00, hvor fanzonen åbner, og efter slutfløjt inviterer vi til 3. halvleg i BDO Loungen. Læs mere om fredagens program herunder.
Fanzonen åbner med happy hour i den første time
Fanzonen åbner klokken 16:00 på fredag, hvor der er happy hour med halv pris på drikkevarer fra klokken 16-17. Der kan som sædvanlig købes øl og sodavand, men på fredag vil der også kunne købes cider. Der er også mulighed for at få stillet sulten, da der i fanzonen sælges chili con carne på dagen.
Klokken 16:30 er der besøg fra sportschef Mads Agesen, der interviewes om både dagens kamp og det netop overståede transfervindue. En time senere er der besøg fra nogle af de 3F Superliga-spillere, som ikke er en del af kamptruppen på dagen.
I fanzonen kan man også blive klædt på i grønne og hvide farver ved at besøge Kløvershoppen, der sælger VFF-merchandise, og så er der naturligvis også masser af aktiviteter i form af fodbolddart, pannabane og meget mere.
Til kampen mod FCM er der desuden Veteran Match, hvor vi hylder Danmarks udsendte. I den forbindelse sælges der i fanzonen Veteran Match-pins til fordel for Danmarks Idrætsforbunds Soldaterprojekt.
3. halvleg for alle grønne fans i BDO Loungen efter slutfløjt
Når kampen mod FCM er fløjtet af, så åbner vi for 3. Halvleg i BDO Loungen, hvor grønne fans har mulighed for at runde kampen af med lidt at drikke. En af aktørerne fra aftenens kamp kigger også forbi.
Baren byder på:
Drinks 60,- / 2 stk. 100,-
Fadøl 45,- / 6 stk. 225,-
Sodavand 30,-
Der modtages kun MobilePay- og dankortbetaling. Baren er åben med drikkevarer frem til kl. 23:00.