Glad Ementa: En forløsning
Anosike Ementa scorede karrierens første seniormål, da den store angriber bragte VFF i front i første halvleg i mandagens sejr, og det skabte naturligvis stor glæde hos hovedpersonen:
-Jeg er selvfølgelig glad på holdets vegne og det vigtigste var de tre point, men det er selvfølgelig også sindssygt fedt at få scoret. Det er virkelig en forløsning for mig, så det er dejligt endelig at være på tavlen.
-Jeg er virkelig glad for at være Viborg-spiller, og det giver selvfølgelig en masse selvtillid at spille på et hold, hvor der bliver troet på mig. Jeg føler, at jeg er faldet godt ind i tingene her, så det er bare så dejligt også at kunne bidrage med mål nu, siger Ementa.
Næste opgave for Ementa og resten af holdet er på mandag den 14. august, hvor Hvidovre IF kommer på besøg på Energi Viborg Arena. Du kan købe billet til kampen på billetter.vff.dk