Flere hjemmebanetrøjer til salg
Fans |
Af: nk | 03. juli 2023
Den nye hjemmebanetrøje er blevet taget godt imod, og masser af VFF-fans har allerede modtaget den nyeste model fra Capelli Sport.
Der er landet yderligere 800 trøjer i Kløvershoppen, som vil blive sat til salg tirsdag klokken 20. Når disse er solgt vil der efterfølgende blive åbnet for muligheden for pre-order til den næste større sending af trøjer. Næste sending trøjer forventes at være klar i september.
Udover salget via Kløvershoppen vil vores samarbejdspartnere Sport24 og Sportigan ligeledes få leveret et mindre parti trøjer, som kommer til salg i butikkerne på onsdag. De to sportsbutikker tilbyder også originalt tryk på trøjerne.
De resterende ordrer, der allerede er bestilt på Kløvershoppen, bliver ekspederet tirsdag.