Team Grøn Energi giver tilskud til kæmpetrolden Ella
Ansvarlighed |
Af: DJ | 14. marts 2023
Boligselskabet Sct. Jørgen arbejder, med opbakning fra erhvervslivet og fonde, på at få opført kæmpetrolden Ella af kunstneren Thomas Dambo, som over hele verden har opført ca. 100 kæmpetrolde, der primært er produceret af genbrugstræ. Kæmpetrolden skal opføres til glæde for Viborgs børnefamilier og turister.
Viborg FF bliver nu en af bidragsyderne til kæmpetrolden Ella, da Team Grøn Energi har givet et tilskud på 3.000 DKK til opførelsen af kæmpetrolden.
Placeringen af trolden bliver i den sydlige del af Viborg, men den præcise placering er hemmelig, og man skal kunne finde trolden med troldekort og koordinater.