Team Grøn Energi donerer 10.000 til Stuen
Team Grøn Energi har doneret 10.000 DKK til Stuen, som er en af de sociale organisationer i De Frivilliges Hus i Ll. Sct. Hans Gade. Donationen kommer fra den pulje på 100.000 DKK, som gennem VFF Spinning 2022 blev øremærket til uddeling til lokale tiltag gennem Team Grøn Energi.
Stuen er en fællesskabscafé i De Frivilliges Hus, som holder åbent hver mandag i tidsrummet kl. 16.00 til 21.00. I stuen kan alle der mangler et fællesskab mødes i en uformel sammenhæng, når der bydes indenfor til blandt andet samtale, kaffe, fællesspisninger, håndarbejde, brætspil, guidet fælleslæsning, oplæg og hygge.
Donationen på de 10.000 DKK fra Team Grøn Energi er med til at sikre tre måneders drift af Stuen, hvilket er til stor glæde for de mennesker, der nyder godt af hinandens selskab hver mandag.
Stuen er afhængig af løbende økonomisk støtte for at sikre den fremtidige drift. Så hvis man har lyst til at støtte projektet, så kan man henvende sig til Rikke Brøndum, der er Frivillighedskoordinator i De Frivilliges Hus, på mail til
De Frivilliges Hus er en selvejende institution for frivillige sociale organisationer, netværk og borgere som ønsker at støtte og hjælpe socialt udsatte borgere i Viborg.