DRIBLO vender tilbage i september
Over 50 børn har i maj og juni været en del af DRIBLO, og nu vender DRIBLO tilbage med start i september. Til denne sæson udvides aldersgruppen, så DRIBLO nu er for fodboldglade drenge og piger fra 1. til og med 5. klasse.
DRIBLO er et ekstra træningstilbud for drenge og piger i Viborg og omegn, der vil have super fed fodboldtræning efter skoletid som en tilføjelse til deres normale klubtræning.
Træningen afholdes af Viborg FF Talent og foregår kl. 14:30-15:30 på træningsanlægget (Rughave 39B). Man kan møde ind på træningsanlægget fra kl. 14:00. DRIBLO har første træningsuge i uge 38 og kører i efteråret til og med uge 50. DRIBLO holder ferie på samme tid som skolen, og derfor er der ingen træning i uge 42, hvor der er efterårsferie.
Man kan melde sig til en eller to træninger om ugen, og tilmelding foregår via kløvershoppen.dk.
Vil man være klar fra første træning fra tirsdag d. 20/9, skal man tilmelde sig senest søndag d. 18/9.
Pris
1 ugentlig træning i efteråret: 799 DKK
2 ugentlige træninger i efteråret: 1199 DKK
NYHED
Som noget nyt er det muligt at tilkøbe den store DRIBLO-tøjpakke, som indeholder t-shirt, shorts, strømper, trøje og bukser fra Capelli Sport. Tøjpakken kan erhverves for 699 DKK.
For yderligere information om DRIBLO kan man kontakte DRIBLO-ansvarlig Jonas Flarup Jensen på mail
Vi glæder os til at se dig til DRIBLO!