Said og Jatta misser West Ham-kamp
Sport |
Af: nk | 17. august 2022
VFF må se bort fra Ibrahim Said og Alassana Jatta til udekampen mod West Ham grundet de engelske indrejseregler for ikke-EU-borgere efter Brexit:
-Vi er ekstremt ærgerlige over, at det ikke er lykkedes at få visum til de to spillere. Vi har forsøgt alt, og både været i tæt kontakt med DBU, UEFA, de to ambassader og en anden udenlandsk klub, som har stået i en lignende situation, men det har desværre vist sig at være umuligt, da der er flere ugers behandlingstid og kampen først blev endeligt fastlagt for en uge siden.
-Det er meget ærgerligt rent sportsligt, da begge spillere ville have fået en rolle i kampen, men endnu mere ærgerligt rent menneskeligt, at de to går glip af den store oplevelse, siger Jesper Fredberg.