Aktive Medspillere afrundes med aktivitetsdag
Håndboldspillerne fra Bjerringbro-Silkeborg Håndbold trak det længste strå, da de samlet set vandt 3-2 over fodboldspillerne fra Viborg FF i forbindelse med Aktive Medspillere.
Den store finale i Aktive Medspillere foregår på onsdag d. 6. april, hvor der er en stor aktivitetsdag i Bjerringbro Idræts- og Kulturcenter med start klokken 14:00. Her er blandt andet elever i 0.-3. klasser på flere skoler i Bjerringbro-området inviteret ind for at afprøve nogle af de mange idrætsaktiviteter, som der er mulighed for at dyrke i idrætscenteret. Der forventes at være op til 400 deltagende børn på dagen.
I videoen nedenfor fortæller Jakob Bonde, Frans Putros, Nikolaj Øris og Jeppe Gade om deres oplevelser med aktiviteterne i forbindelse med Aktive Medspillere.