Nyt 1896 ur i samarbejde med About Vintage
Viborg FF har i samarbejde med urproducenten About Vintage lavet et helt unikt special edition ur med masser af elegante VFF-detaljer. 1896 uret, som det er blevet døbt, er kun produceret i 125 eksemplarer. Hvert eksemplar er nummereret fra 1-125.Uret er et klassisk dykkerur i rustfrit stål. Det har en mørkegrøn skive og drejekrans samt en 3-link rem i rustfrit stål. På urskiven er et lille VFF-kløverlogo sammen med teksten 1896. VFF-kløveren er også at finde på kronen.
Kommerciel chef i Viborg FF, Rasmus Ingeman, er meget tilfreds med designet af det nye ur samt samarbejdet med About Vintage:
- Målet har været at skabe et unikt ur af høj kvalitet med et virkelig flot og elegant design, så det kan bruges til enhver lejlighed. Derudover har vi haft fokus på at få et inkorporeret nogle VFF-kendetegn på elegant vis. Det har været muligt ved at samarbejde med About Vintage, som i øvrigt også gør en stor dyd ud af at dyrke de største minder og huske de vigtigste øjeblikke. Det kan vi i den grad relatere til hos Viborg FF, så vi har været et rigtig godt samarbejde, og vi er meget stolte af det endelige resultat, siger kommerciel chef i Viborg FF, Rasmus Ingeman.
Co-founder hos About Vintage, Thomas Andersen, udtaler:
- For os var det helt naturligt at hjælpe Viborg FF med at skabe dette unikke ur. Hos About Vintage ønsker vi at hjælpe med at huske de store øjeblikke i livet. På fodboldbanen, uagtet hvilket hold, man spiller på, eller om man er spiller eller fan, så skabes der minder og øjeblikke, som er værd at huske. Vi har med dette ur forsøgt at supplere med små klassiske referencer og har ydermere noteret os, at dette skal være et ur, som kan benyttes til hverdag, fest og selvfølgelig til fodboldkamp.
Du kan købe 1896 uret nu via shop.vff.dk