Skuffende pokalexit efter 120 minutter
Viborg FF er ude af Sydbank Pokalen efter 120 minutters pokalfodbold i Hedensted.
Det siges, at charmen ved pokalfodbold er de små sensationer, hvor undertippede hold besejrer storfavoritterne, og sådan blev det i Hedensted tirsdag aften, selvom det charmerende ved aftenens resultat nok kan diskuteres.
VFF spillede på mange måder en kontrolleret kamp, men fik ikke udnyttet det helt enorme spilovertag til scoringer. I stedet bragte hjemmeholdet sig foran kort før pausen efter en dødbold, hvor Lorenzo Gordinho var uheldig at heade bolden i eget net. Det hvidblusede VFF-hold havde vel i nærheden af 90% boldbesiddelse, men effektiviteten på sidste tredjedel udeblev.
Sådan fortsatte det langt inde i anden halvleg, hvor VFF’erne pressede og pressede, og til allersidst i dommerens tillægstid lykkedes det så endelig for Jakob Bonde at score det udlignende mål.
Det betød forlænget spilletid, og igen var kampbilledet det samme. VFF’erne summede omkring hjemmeholdets felt, og selvom der var chancer nok, så udeblev målene. Det udnyttede Hedensted to gange til sidst, og sørgede altså for pokaloverraskelsen.
Hedensted IF - Viborg FF 3-1 (1-1)
1-0 Selvmål, Lorenzo Gordinho (39.)
1-1 Jakob Bonde (90.)
2-1 Denis Suljic (104.)
3-1 Lasse Rode (115.)
Startopstillingen
Can Dursun - Alexander Fischer, Mads Lauritsen, Lorenzo Gordinho, Alexander Fischer - Frederik Brandhof, Jeppe Grønning, Mads Aaquist - Mads Frederiksen, Sofus Berger, Casper Gandrup
Indskiftninger
Sebastian Grønning for Mads Frederiksen (45.)
Christian Sørensen for Frans Putros (45.)
Jakob Bonde for Alexander Fischer (63.)
Lars Kramer (73.)