VFF henter hollandsk U20-landsholdspiller
Viborg FF forstærker defensiven med den 192 cm høje hollandske midtstopper Lars Kramer, der kommer til klubben på en fri transfer fra Groningen. Han skifter til Viborg på en kontrakt frem til sommeren 2022.
Sportschef Jesper Fredberg:
-Vi er rigtig glade for at være nået til enighed med Kramer. Han er en stor og stærk forsvarsspiller, der samtidig er dygtig med fødderne. Han er godt skolet fra Holland, og vi har en forventning om, at Kramer med det samme kan bidrage til vores hold. Samtidig ser vi også et stort udviklingspotentiale i ham, og glæder os til at se ham i den grønne trøje.
Den 19-årige hollænder ser frem til sit skifte til dansk fodbold:
-Klubbens ambitioner og værdier har fra første færd tiltalt mig. Jeg ser Viborg FF som en ambitiøs klub med et spændende potentiale, og jeg er ikke i tvivl om, at VFF er det helt rigtige valg for mig. Nu glæder jeg mig til at komme i gang, lære holdkammeraterne at kende og arbejde frem mod en spændende sæson.
Lars Kramer har spillet tre U20-landskampe for Holland, og har tidligere været en del af Ajax Amsterdams akademi, hvor han spillede fra 2010-2016.