U17-spiller skriver kontrakt med VFF
Viborg FF og 16-årige Nicklas Pedersen er blevet enige om en ungdomskontrakt, der gælder frem til sommeren 2026.
-Nicklas er en målfarlig midtbanespiller med et godt venstreben, god teknik og generelt rigtig dygtig i det offensive spil. Som med alle andre unge spillere, så har han meget at lære endnu, men vi ser et meget spændende potentiale og glæder os til at følge ham her i de kommende år. Der har været interesse for Nicklas udefra, så vi er selvfølgelig glade for, at han ser VFF Talent som det bedste sted at fortsætte sin udvikling, siger Lasse Vinning, head of coaching.
Midtbanespilleren kom til VFF Talent fra FC Salling som U15-spiller og går i dag på Hald Ege Efterskole. I indeværende sæson har han scoret 10 gange i 14 kampe i U17 Divisionen.