Klubbens jubilæum nærmer sig
Inden længe kan Viborg Fodsportsforening fejre 125-års jubilæum, og det vil naturligvis blive markeret med flere tiltag i løbet af året.
Klubben fylder år torsdag den 1. april, og snart kan vi præsentere jubilæumstrøjen, som spillerne har på i forbindelse med en jubilæumskamp i april – kampen planlægges, når vi kender programmet for slutspillet – ligesom der også kommer jubilæumsøl, merchandise, avis og flere overraskelser. Der planlægges også reception og jubilæumsfest, men grundet omstændighederne vil det først blive i efteråret.
I forbindelse med flere af aktiviteterne vil et jubilæumslogo tages i brug. Det er en genskabelse af det gamle trekantede logo, som man brugte i foreningen før det nuværende runde logo.
Vi ser frem til at fejre et historisk år for vores klub, og håber selvfølgelig på, at coronasituationen snart gør det muligt at ses igen på Energi Viborg Arena.
Vores klub siden 1896.