Kløvershoppen lagersalg på Energi Viborg Arena
Der ryddes op på Kløvershoppens lager, og i den anledning holdes der lagersalg lørdag den 13. juni kl. 10:00 – 16:00. Det foregår på Energi Viborg Arena i området under Bach Gruppen Tribunen, hvortil der er adgang via indgang 1.
Til lagersalget kan du spare helt op til 70% på udvalgt VFF-merchandise. På dagen finder du bl.a. hoodies, t-shirts, tasker, spillertrøjer fra tidligere sæsoner og meget mere.
Alle der køber noget til lagersalget får desuden mulighed for at spinne et lykkehjul, hvor man kan være heldig at vinde ekstra VFF-merchandise med hjem.
Rundvisning på Energi Viborg Arena kl. 13:00
På dagen er der også mulighed for at komme med på rundvisning på Energi Viborg Arena, hvor turen bl.a. går gennem spillernes omklædningsrum. Rundvisningen starter fra indgang 1 kl. 13:00 og varer ca. en time.
Det er gratis at komme med på rundvisningen, men der er et begrænset antal pladser, og derfor kræves der forhåndstilmelding ved at klikke her og udfylde formularen.
Besøg af Willie og mulighed for at købe mad og drikke
Udover gode tilbud er der på dagen også mulighed for at møde maskotten Willie, der uddeler highfives og krammere kl. 11:00 og igen kl. 14:00. Der kan også prøves kræfter med oppustelige aktiviteter som fodbolddart og pointvæg.
Du kan også tage frokosten på stadion, da der er åbent i boden ved indgang 1, hvor der kan købes mad og drikke i tidsrummet kl. 11:00 – 14:00.

















