Flere end 8.000 er klar til kampen mod FCK
Der er stor interesse for lørdagens opgør mod F.C. København, som er årets sidste hjemmekamp på Energi Viborg Arena. På nuværende tidspunkt er flere end 8.000 af pladserne på Energi Viborg Arena booket til kampen.
På Syd er der færre end 150 ledige pladser tilbage, og på Folkebladstribunen er der færre end 200 ledige pladser.
Vil du være sikker på at få en plads på Energi Viborg Arena til den spændende kamp, så køb din billet i dag via billetter.vff.dk.
Der er kampstart klokken 19:00 på lørdag, men vi åbner fanzonen klokken 16:00, og efter slutfløjt runder vi af med 3. halvleg i BDO Loungen frem til klokken 23:00. Læs mere om lørdagens program her.
Forhindrede sæsonkortholdere opfordres til at videregive sin plads
Har man sæsonkort og er forhindret i at komme til kampen, så opfordres man til at give pladsen videre, hvilket kan gøres ved at videresende sit kort som en billet til en bekendt. Alternativt kan man ved få klik frigive sin plads, så en medfan får mulighed for at købe en billet til pladsen. Naturligvis kun til den kamp, man frigiver sin plads til. Man hjælper samtidig med at fylde stadion helt op og sikre maksimal opbakning til spillerne på banen.