DBU har uddelt talentlicenser
DBU’s nye licenssystem for ungdoms- og talentarbejdet i klubberne er blevet offentliggjort, og mandag blev der uddelt licenser til klubberne efter det nye system med 1-5 stjerner. Stjernerne uddeles på baggrund af en samlet score indenfor hovedområderne; strategi, organisation, holdudvikling, uddannelse & individuel udvikling, rekruttering & scouting, infrastruktur samt produktivitet.
Viborg FF har fået tildelt 2,5 stjerner, som er et forventet resultat. I toppen finder man FC Nordsjælland og FC København, der begge har fået 4,5 stjerner.
De 2,5 stjerner giver en samlet placering som nummer 16 i Danmark. De bedste placeringer indenfor de forskellige hovedområder er for Viborg FF under uddannelse & individuel udvikling, hvor man er placeret som nummer 10 i landet, samt produktivitet, der giver en 13. plads. Laveste placering er infrastruktur, hvor VFF er placeret som nummer 23, og det dækker blandet andet over klubbens faciliteter. Et område, som forventes forbedret, når det nye klubhus står klar næste år.
Du kan læse mere om DBU’s licensrangering her.

















