VFF og Viitala stopper samarbejdet
Sport |
Af: nk | 11. august 2018
Viborg FF og Walter Viitala er blevet enige om at ophæve målmandens kontrakt, og han stopper derfor i klubben.
-Vi har haft en dialog med Walter omkring målmandssituationen her, og han er kommet til os med et ønske om at komme ud af sin aftale. Han ser ikke sin fremtid i Viborg, og derfor er det den bedste løsning for alle parter, at vi stopper samarbejdet nu. Vi ønsker Walter held og lykke med fremtiden, siger sportschef Jesper Larsen.
Finske Walter Viitala kom til Viborg i januar 2017, og han nåede 26 kampe for klubben.