Optakt: Info og stats før VFF-HIF
Den første kamp i kvalifikationsspillet venter søndag eftermiddag hjemme mod Hvidovre IF. Her er samlet lidt info og stats før spillerunden med fokus på de to mandskaber:
Viborg FF – Hvidovre IF
Søndag 31. marts klokken 16:00
Energi Viborg Arena
Kampen vises på TV3 Sport og Viaplay
Før runden er Viborg FF placeret på 3F Superligaens 9. plads med 23 point, mens Hvidovre IF er på 12. pladsen med 11 point.
Spillerfokus
Jeppe Grønning kan spille sin VFF-kamp nummer 350 søndag eftermiddag.
Anosike Ementa har scoret i de seneste tre hjemmekampe for VFF, og kan med en scoring søndag blive den første til at score i fire hjemmekampe i streg, siden Kevin Mensah, som gjorde dette i sæsonen 2013/14.
Den mest benyttede VFF-spiller i sæsonen er Oliver Bundgaard, som har spillet samtlige 22 kampe. For Hvidovre IF er det Christian Greko Jakobsen med 21 kampe i sæsonen.
Topscorer for Viborg FF er pt. Anosike Ementa med syv scoringer, mens Hvidovre IF’s topscorer er Tobias Thomsen med fire scoringer. De to topscorere er også de to mest afslutningsivrige spillere på de to hold. Ementa har afsluttet 45 gange i sæsonen, mens Thomsen har 28 afslutninger hidtil.
Karantæner
Viborg FF: Ibrahim Said og Manuel Mbom
Hvidovre IF: Ingen
I karantænefare:
Viborg FF: Mads Søndergaard, Renato Junior
Hvidovre IF: Lirim Qamili, Jonas Gemmer, Magnus Fredslund, Martin Spelmann, Christian Jakobsen
Form
Begge hold går ind til søndagens opgør med samme resultatmæssige form i forårssæsonen. Her er det blevet til en sejr, en uafgjort og tre nederlag for begge mandskaber.
Viborg FF: T-T-V-U-T
Hvidovre IF: T-T-V-U-T
Seneste møder:
25.02.24 HIF – VFF 2-2
14.08.23 VFF – HIF 0-0
27.02.21 VFF – HIF 1-0
31.10.20 HIF – VFF 1-2
15.06.20 HIF – VFF 1-4
Kilder: Opta og Superstats.dk