Landsholdsoverblik: Seks spillere kom i aktion
Seks ud af syv VFF-spillere kom i aktion i landsholdsterminen, og her er samlet et overblik over, hvordan det gik for VFF’erne:
Daniel Anyembe spillede begge kampe fra start, da Kenya vandt firenationers-turneringen i Malawi. Først blev det til en sejr på 4-0 over Malawi, hvor VFF-forsvarsspilleren noterede sig for en assist til 1-0-scoringen, og tirsdag aften spillede Kenya finale mod Zimbabwe, hvor Anyembe og co. vandt med 3-1.
Både Mads Søndergaard og Isak Jensen fik debut for det danske U21-landshold i venskabskampen mod Østrig, som sluttede 1-1. Søndergaard spillede de første 45 minutter, mens Jensen kom ind i pausen og spillede anden halvleg. I tirsdagens EM-kvalkamp mod Litauen var Isak Jensen i startopstillingen i den danske 3-0-sejr, mens Søndergaard var ude af truppen. Isak Jensen udgik skadet og omfanget af denne er endnu uklar.
Slovenien U21 vandt med 3-0 over Bosnien-Hercegovina, hvor Srdjan Kuzmic fik fuld spilletid i kampen, mens Anel Zulic så med fra bænken.
Martin Agnarsson og det færøske U21-landshold tabte med 4-0 til Portugal. Agnarsson var med i startopstillingen og blev skiftet ud efter 65 minutter ved stillingen 1-0.
Jakob Vester var med i begge opgør for U20-landsholdet, som først spillede en uofficiel træningskamp mod CD Mafra, og efterfølgende vandt over Portugal. I kampen mod Portugal scorede Jakob Vester det danske mål til slutresultatet 4-1.