Future Cup-sejr i Randers
I bagende solskin spillede VFF ude mod Randers FC i sæsonens første kamp i Future Cup. Viborg FF stillede stærkt op til kampen her i landskampspausen, da mange af 3F Superliga-spillerne var med.
Nigel Thomas blev noteret for kampens første mål, da han via et afrettet skud bragte de grønblusede i front med 1-0 efter 34 minutter.
Efter pausen lykkedes VFF i høj grad med at styre slagets gang og kom også frem til flere store chancer. Overtaget udmøntede sig i en scoring efter 70 minutter, hvor Jakob Bonde gjorde det til stillingen 0-2.
Der blev ikke scoret yderligere i kampen, og dermed blev det altså til en 2-0-sejr i sæsonens første kamp i Future Cup.
Future Cup: Randers FC – Viborg FF 0-2
0-1 Nigel Thomas (34.)
0-2 Jakob Bonde (70.)
Startopstillingen
Kasper Kiilerich - Mathias Nedergaard (45. Jakob Bonde), Nicolas Bürgy (45. Zan Zaletel), Anel Zulic (72. Viktor Hjorth), Oliver Bundgaard - Jeppe Grønning (45. Mads Søndergaard), Jean Manuel Mbom, Jamie Jacobs (45. Magnus Westergaard - Isak Jensen (58. Alassana Jatta), Anosike Ementa (45. Renato Junior), Nigel Thomas (61. Ibrahim Said)
Foto: Danni Kristensen, Viborg Stifts Folkeblad.