Alexander Jakobsen på landsholdet
Sport |
Af: nk | 15. marts 2017
Alexander Jakobsen er for første gang blevet indkaldt til det egyptiske A-landshold, som spiller venskabskamp mod Togo tirsdag den 28. marts.
-Det er en kæmpe ære, og noget, jeg har drømt om i lang tid. Jeg vil blive ved med at arbejde hårdt og udvikle mig som fodboldspiller, og det her er helt sikkert et skridt i den rigtige retning for mig.
-Jeg glæder mig rigtig meget, men lige nu er fokus på vores kamp mod AaB på søndag, lyder det fra Jakobsen efter beskeden om udtagelsen.
Den 22-årige midtbanespiller er opvokset i Danmark, men har egyptisk far, og har allerede optrådt på det egyptiske U20-landshold tidligere i karrieren.