Halv fridag efter hårdt program
Sport |
Af: nk | 06. februar 2017
Mandag formiddag var spillerne atter på træningsbanen, hvor programmet bød på restitutionstræning med fysisk træner Kasper Ulriksen. De seneste dage har været hårde med to træningspas hver dag samt intern træningskamp søndag eftermiddag.
Derfor får spillerne lov til at holde fri resten af mandagen, inden tirsdag igen byder på to træninger. Onsdag eftermiddag spilles turens første rigtige testkamp, hvor Dacia Chisinau fra Moldova venter.