VFF ankommet til La Manga
Sport |
Af: nk | 03. februar 2017
Efter en problemfri flyvetur, landede VFF-tropperne natten mellem torsdag og fredag i Alicante, Spanien. Derefter ventede en halvanden times bustur ud til La Manga Resort, hvor spillere, trænere og ledere blev indlogeret på værelserne i nat, da klokken efterhånden havde passeret 03.
Fredag morgen var der lidt træthed at spore til den fælles morgenmad på Restaurant Luigi klokken 8.15, men mon ikke de fleste kommer til kræfter, når træningsbanen og 15 lune grader venter senere fredag formiddag.
Nu er vi klar til en uges træningslejr!
Du kan selvfølgelig følge hele turen på tæt hold her på vff.dk og vores sociale medier, hvor der vil blive opdateret dagligt.